Cirkus Miehe og Mausoleum

Da Miehe havde vinterkvarter i Ydby, var der manege til træning. Rummet var firkantet og manegen rund.

I de hjørner der opstod, var der 4 lejligheder, hvor Fru Thyra og Cosmy boede i den ene, og staldmester Max Gøtsch i det andet. Absolut ikke prangende, men hyggeligt var det.

I de 2 andre hjørner boede staldkarlene.

1871 grundlægges Cirkus Miehe af Heinrich August Miehe og hans kone Louise Johanne Schultz (der er lidt tvivl om navnene, de var tillagt flere og andre). Heinrich, der var tysker, havde åbenbart været i Danmark før 1864, for det nævnes, at han efter krigen vender tilbage til Thy.

 

1868 fødes Dora Miehe i Harrislee.

Det var på en tourné, så allerede da har der været en form for cirkusliv.

De har haft vinterophold et ikke nævnt sted, formentlig i Thy omkring Ydby.

En aften ville de overnatte på Ydby Kro, hvor Heinrich Schultz, af en anden krogæst, købte et gammelt hus med et jordtilliggende.

1894 20. marts vies Dora Miehe i Ydby Kirke til Charles Vilhelm Imker, som dør 1896.

Med Charles Imker havde Dora en datter: Louise Isabella Imker.

Livet nede omkring Cirkus gav Ydby et helt specielt og spændende miljø.

De fremmede artister, hestene og elefanternes færden i byen var noget særligt for en lille stationsby.

Ingen undrede sig over at ”mærkelige” personer stod af eller på toget ved Ydby Station, lidt internationalt kunne det godt virke en gang imellem.

Området har ikke ændret sig meget, alle husene er der endnu, man kan gå rundt og forestille sig den Klondyke-stemning der har været, alle mere eller mindre i familie, selvfølgelig også en del børn – og alle de fremmede dyr.

Links:

Ydbythy.dk

Mausoleet

Det var Dora Miehe der havde besluttet at familien skulle have egen gravplads. Har sikkert været en svær opgave at få lov til at indrette en oldtidshøj til mausoleum, påskuddet blev, at højen tidligere var blevet ødelagt.

I mausoleet ligger Dora Miehe, Heinrich Kolcher og to af Dora og Herman Phänners børn Virginia og Eugen.

Mausoleet blev 16. august 2012, efter en kraftig renovering, genindviet.

Mausoleet ligger på privat grund, og er indhegnet af en hestefold, hvor der findes et led, men adgang bør foregå med respekt, på eget ansvar, tag hensyn til hestene og jer selv. Hestene har ikke noget ansvar for hvad de gør.

Husk at lukke ledet sikkert.

Ejerne, nogle unge mennesker, er indforstået, og hvis man møder dem, er de imødekommende og fortæller gerne. Alene det at færdes i landskabet er noget særligt.

Asbergs Have

At haven ligger omkring et hus, der har tilhørt Louise Isabella Imker, datter af Dora Miehe, giver da lidt vingesus.

Men haven, som Christian Asbjerg har anlagt på 6.000 kvadratmeter af den store grund, er også noget ganske særligt.

Man skal ikke forvente en prydhave, hvor ikke et græsstrå vender forkert.

Der er stier, små vandløb og damme, kroge med siddepladser for to eller fire.

Planter og træer er af forskellig størrelse og art, store bladplanter som Gunnera, Skjoldblad, Kæmpestenbræk og forskellige arter

af Bronzeblad samt mange forskellige Hostasorter, mange træer og buske og en del klatreplanter + en del forskellige bambus og prydgræsser.

Kløvenhøjvej 6

Åben have med rundvisning

Alle nævnte dage, 10-16:

17. og 18. juni

8. og 9. juli (Havefestival)

12. og 13. august

16. og 17. september

Hvis nogen derudover skulle ønske at se haven, må man gerne ringe  9795 6416 eller 6084 1401

I forbindelse med haven ligger ”Møllehuset”, på Ydbys højeste punkt.

Der kan overnatte 2 personer. 

Reservering på 9795 6416 eller 6084 1401. Skikkelige priser.

 

Cirkus Miehe og Mausoleum