Skårhøjvang

Syd for Heltborg Kirke, cirka 500 meter, ligger egnens højeste punkt, 66 meter over havet.

Her er en storslåede udsigt over Limfjorden til Mors, hvis det er klart vejr, kan Salling skimtes hen over Mors.

Gården havde omkring århundredskiftet 1800-1900 op til 20 i det daglige brød. Det var her Tekla Elisabeth Lings, født Høgsted, skrev sine sidste linjer i den dagbog hun havde ført fra hun var 13 til hun døde som firsårig.

Som ung optrådte hun i et dilettantstykke så naturligt, at medspilleren troede hun mente det alvorligt, og på premiereaftenen havde han ringe med. Han troede de var forlovede. Det var de ikke. Hun havde en anden kær. Det blev ikke til noget, og heller ikke det næste forhold.

Hendes ulykkelige kærlighed endte hos Jens Kristian Lings, som hun fik børn med, og levede sammen med til hun døde, men hun elskede ham aldrig.

 

Links:

Skårhøjvang