Villerslev
Om Villerslev i 1960-erne skriver Lars Toftdahl: Villerslev er i dag ikke forskellig fra mange andre landsbyer i Danmark, men landsbyen er i dag meget anderledes, end den var i 60-erne.
Når man kom syd fra til byen, kom man kørende på hovedvej A11, som dengang gik lige igennem byen. Det første, man mødte, var forsamlingshuset, ejet af den lokale sparekasse, som havde kontor i et hjørne af huset.
Andelsmejeriet Enighed, oprettet i 1886, indvejede mælken fra området og producerede Lurpak Smør, som blev eksporteret til England. Hver formiddag var der et leben af hestevogne og traktorer, der transporterede mælkejungerne til mejeriet.
Byen havde 2 købmandsforretninger, som var leveringsdygtige i det meste af det, man havde behov for i husholdningen. De forhandlede også foder til dyrene og kunstgødning til markerne.
Der var en slagter, som havde butik, og som selv slagtede dyr i baghuset, og der var bagerforretning med eget bageri, hvor der blev bagt rugbrød, franskbrød og kager.
2 smedeforretninger lavede reparationer af landbrugsmaskiner og skoede heste. Maskinfabrikken producerede først og fremmest halmpressere men også andre landbrugsmaskiner og sidst, men ikke mindst, de kendte Uhrbrand lamper.
Byen havde 3 vognmænd, som hovedsageligt kørte for landbruget. De kørte dyr til slagteriet, foder ud til gårdene samt byggematerialer, sand, grus, tømmer, mursten og cement.
Skomageren havde et lille værksted i byen, hvor han reparerede sko og fremstillede træsko.
Der var 2 tømrere, som lavede forefaldende arbejde i forbindelse med ombygninger, nybygninger og reparationer.
En lille butik, som solgte lidt tøj men mest sytråd, strikkegarn og andre sysager, kunne man også besøge, og hos byens taxavognmand kunne man udover at få en taxa købe slik, tobak og benzin.
På vej op mod kirken lå et hønseri med rugeri, som solgte daggamle kyllinger til et stort opland. Og så havde byen et håndkøbsudsalg fra apoteket i Koldby.
I 1962 blev en nybygget folkeskole taget i brug, og i de følgende år var der mellem 120 og 140 børn fordelt på 7 klassetrin. Antallet af børn faldt op gennem 70-erne, og skolen blev lukket i 1988 og er i dag revet ned.
I dag har Villerslev en aktiv borgerforening med et aktivt forsamlingshus.
Midt i landsbyen ligger Smedehjørnet minipark med borde/bænke, petanquebane og grill. Byen byder også på galleri og B&B, og øst for byen mod Gudnæsstrand finder man ”Trampestien”, hvor man iført praktisk fodtøj kan gå fra Gudnæsvej langs markskel en tur ud til Vibbersbakke Høje med vid udsigt til Limfjorden.
Villerslev Kirke
Kirken er opført romansk før år 1250 og er meget anselig med oprindeligt skib, kor og apsis. Tårnet er sengotisk og havde tidligere en dør, der tjente som indgang til kirken. Nu er der sat en mur mellem tårn og skib, muligvis samtidig med opførelse af våbenhus udfor syddøren. Konedøren, skibets syddør, er bevaret.
Norddørens felt er synligt, det er blot lukket med mursten og kalket.
Korbuen var romansk ved opførelsen men er senere gjort spidsbuet. (gotisk stil).
Skibet er udsmykket med en usædvanlig samling kalkmalerier. Man ser her folk med en syg, bueskytter og ramte, hunde eller geder, legende børn, forældre, samt en almindelig mand. Nogle af malerierne er blevet dækket af bænkene.
Døbefonten er romansk af granit, og af Thybo-typen, ophugget i nyere tid. Det er oplyst, at den har afløb i bunden.
I tidligere tider havde man ikke dåbsfad, og døbefonten var fyldt med vand, så dåbsbarnet under handlingen kunne sænkes helt under vand. Dette vand stod i fonten fra gang til gang og var ikke særlig sundt. Kirkerne var den gang ikke opvarmede, og vandet var derfor iskoldt. Dette siges at have kostet mange dåbsbørn livet. Man kan sagtens forestille sig, at et barn, nedsænket i dette iskolde, halv- eller hel-rådne vand, har haft stor risiko for sygdom.
Det var derfor et stort fremskridt, da man fik lavet afløb i bunden af fonten og således kunne skifte vandet ud.
