Næssund Teglværk
Nord for færgelejet lå Næssund Teglværk, der i øvrigt i starten hed Heltborg Teglværk, hvilket måske kan skyldes at leret blev taget i et stort område, begyndende helt oppe ved kirken.
På gamle kort ses mange lergrave i bakkerne.
Teglværket er bygget i 1852, og fremstillede drænrør og mursten.
Ved brænding af leret blev anvendt kul leveret med skib, og da teglet for det meste sejlet bort, blev der opført en skibsbro med trolleyspor.
Teglværket var en overgang ejet af en brugsuddeler fra Hurup. Brugsens indførsel af foderstoffer og gødning var ellers sket over Doverodde anlægsbro, men uddeleren fandt det praktisk at anvende broen ved teglværket, så kunne teglværksarbejderne hjælpe til ved losning. I dag anvendes bygningerne til fremstilling af træpaller.