Boddum Kirke
Boddum kirke ligger smukt hævet over fjord og kil på kystskrænten ved dæmningen vis-a-vis Doverodde.
Skib og kor er opført i romansk tid før 1250.
Vest for skibet er man stødt på syldsten for et tårn i samme bredde
som skibet.
Nogle sten fra tårnet findes på det nærliggende ”Boddum Bisgaard” (tidligere ejet at Børglum Bispestol).
Våbenhuset er opført 1880 vest for skibet, her stod det tidligere tårn.
Dengang fandt man under gulvet en skindpung med mønter fra årene 1501-1626. De findes nu på Nationalmuseet.
Kvadrene i Skib og Kor er omsat. Triumfbuen, væggen mellem skib og alter, er med velbevaret romansk rund korbue.
Her har der tidligere været kalkmalede våbenskjold for den skånske adelsmand Holger Thott (1701), der ejede Boddum Bisgaard.
Ingen oprindelige vinduer er bevaret. I koret, bag altertavlen, ses spor af et oprindelig romansk vindue.
Kirkeklokken fra 1871 hænger i østgavlen.
Altertavlen fra omkring 1590 er af Næssundtypen.
Jens Jensen Thrane har sat sit navn på altertavlen med årstallet 1701.
Indstiftelsesordene på sidefløjene er ældre end Thrane!
Links:
Et alterkrucifix findes nu på Nationalmuseet. Det er et romansk arbejde fra omkring 1250, har sikkert været med fra kirkens opførelse.
Det stammer fra Limoges i Frankrig. Er 21 cm højt og udført i kobber.
Figuren har rester af forgyldning. Det blev fundet hos en lokal
beboer i sognet og blev afleveret til Nationalmuseet i 1883.
På kirkegården, syd for kirken ved det vestre dige, findes nogle jernstøbte kors, som er fra Næssund Jernstøberi.
På det midterste er nederst tilføjet: ”j.p.Jensen Nessund”, et bevis på eksistensen af Næssund Jernstøberi.
Korset er rejst som minde over Christen Sloth Hansen, død 30. august 1868.
Da Jens Peder Jensen først kom til Næssund-støberiet i foråret 1869, er dette kors noget af det første den unge jernstøber har fremstillet.
Af ”Noget om Boddum” fremgår det, at Præstegården, der hvor præsten boede, oprindelig lå på Præstevej (før vejen fik navneskilt). Dengang var det en stor gård, over 100 tønder land. Vejen til Doverodde gik vesten om.
I forbindelse med en udstykning, og formentlig kraftig minimering af gården, blev vejen først østen om. Den gamle præstegaard blev nu forpagterbolig. Den nye præstebolig kom nu til at ligge øst for Doveroddevej. Boligen er i forbindelse med præsteskiftet 2015-2016 blevet kraftigt renoveret.